Nyhed: Efterfølger til "Kung Fu Panda" direkte til DVD
Efterfølger til "Kung Fu Panda" direkte til DVD
Kommer sammen med den originale film.
Det er ikke sket før, men en gang skal jo være den første, så nu udgiver Paramount Home Entertainment deres efterfølger til "Kung Fu Panda" sammen med den originale film i én pakke, når "Kung Fu Panda" rammer de amerikanske butikker på DVD den 9. november. De to film udkommer i pakken på en søndag i stedet for den traditionelle tirsdag.
De fleste store studier producerer normalt efterfølgere, der udgives direkte på DVD, men det er aldrig set før, at en efterfølger udgives samme dag som den første film. Derudover har nogen studier udgivet titler på en fredag eller mandag, men det er første gang, at en udgivelse vil finde sted på en søndag.
"Kung Fu Panda" er DreamWorks' animerede hit i år, som indtjente $213,8 millioner i USA alene. Den udkommer på både DVD og Blu-ray.
Efterfølgeren hedder "Secrets of the Furious Five," med undertitlen "The 'Kung Fu Panda' story continues." Filmen går dybere ned i baggrundshistorierne hos personerne i "Kung Fu Panda", og både Jack Black og Dustin Hoffman vender tilbage for at lægge stemmer til henholdsvis Po og mester Shifu.
Pakken får titlen "Pandamonium Double Pack", men hvornår, og om den overhovedet rammer Europa i én pakke, må tiden vise.







