Nyhed: Del Toro skal lave vampyr-trilogi

Del Toro skal lave vampyr-trilogi

Vampyrerne kommer.

Han dukker op alle steder i øjeblikket, og nu har Guillermo del Toro skrevet under på en udgivelsesaftale med HarperCollins om at skrive en trilogi af vampyr-thrillers sammen med Chuck Hogan.

Den første bog "The Strain" rammer boghylderne næste sommer.

Historien handler om en invasion af New York City, da byen bliver ramt af en vampyr-virus. Serien dækker vampyr-racens rødder hele vejen tilbage til dens oprindelse i det Gamle Testamente.

Bøgerne bliver udgivet af HarperCollins i Storbritannien, og en special edition bliver udgivet simultant af firmaets spansk-sproget afdeling, Rayo, i USA.

Del Toro arbejder i øjeblikket på forberedelserne til New Line og MGM's "Hobbitten", som han er bundet til de næste fem år.

Faktisk er han sikker på arbejde de næste ni år, da han også skal stå bag et remake af "Frankenstein", "Dr. Jekyll and Mr. Hyde" og "Slaughterhouse-Five" hos Universal, samt "Drood", der er baseret på Dan Simmons' roman.

Chuck Hogan har før skrevet thrillerne "The Standoff", "The Blood Artists" og "The Killing Moon." Warner Bros. købte fornyligt rettighederne til hans bog "Prince of Thieves", som Ben Affleck skal instruere og spille hovedrollen i.

Kommentarer