Nyhed: 25 minutter 3D i "Harry Potter 6"
25 minutter 3D i "Harry Potter 6"
Men forsinkelsen varer ved.
For ikke lang tid siden blev det annonceret af Warner Bros, at "Harry Potter and the Half-Blood Prince" blev rykket fra den oprindelige november-udgivelse til sommeren næste år, mere bestemt den 17. juli, 2009. Nu er der dog godt nyt for de fans, som gerne vil se noget mere 3D i filmen.
Ifølge ComingSoon kommer der nemlig til at være 25 minutter computeranimeret action.
Rich Gelfond fra IMAX fortæller: "We believe this film will include approximately 25 minutes in IMAX 3-D split between the opening sequence of the film and the finale."
Det er otte minutter mere end i "Harry Potter and the Order of the Phoenix", men det er højst sandsynligt ikke nok af en nyhed til at dulme smerten hos fansene efter den massive forsinkelse af den sjette film i serien om den unge troldmand.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 22. september 2008.
Relaterede film
Harry Potter Og Halvblodsprinsen
Harry Potter Og Halvblodsprinsen







