Nyhed: Top 5 bedst sælgende biograffilm i USA lige nu

Top 5 bedst sælgende biograffilm i USA lige nu

Se hvad amerikanerne nyder i øjeblikket.

ComingSoon.net har netop opdateret salgstallene for denne weekends biograffilm i USA, og her kan Walt Disney Pictures glæde sig over at have erobret førstepladsen.

Det har de gjort med "Beverly Hills Chihuahua", som indtjente $29 millioner fra 3.215 biografer. Filmen har Piper Perabo i hovedrollen, og der bliver leveret stemmer fra Drew Barrymore, George Lopez, Andy Garcia, Cheech Marin og Paul Rodriguez. Filmen, der er instrueret af Raja Gosnell, er med indtjeningen blevet den ottende bedst sælgende film i oktober måned nogensinde.

På andenpladsen er DreamWorks' "Eagle Eye" med Shia LaBeouf, Michelle Monaghan, Rosario Dawson og Michael Chiklis. Den er faldet en plads ned med en indtjening på $17,7 millioner, hvilket svarer til et fald i billetsalg på kun 39,3%. Filmen, som D.J. Caruso står bag, har indtil videre indtjent $54,6 og kostede omkring $80 millioner at lave.

Screen Gems' "Nick and Norah's Infinite Playlist" med Michael Cera, Kat Dennings, Ari Graynor og Jay Baruchel debuterede på en tredjepladsen med $12 millioner, hvilket svarer til en indtjening på cirka $4.957 fra hver af de 2.421 biografer, hvor filmen blev vist.

"Nights in Rodanthe" fra Warner Bros. Pictures fik et fald på to pladser, da den indtjente $7,4 millioner. Det romantiske drama med Richard gere og Diane Lane har på to uger uger nu indtjent samlet $25,1 millioner.

Ed Harris' "Appaloosa" tjente $5 millioner, hvilket var nok til en femteplads. Efter tre uger har filmen indtjent $5,6 millioner. På rollelisten ses Viggo Mortensen, Harris selv, Renée Zellweger, Jeremy Irons, Timothy Spall og Lance Henriksen.

Hvis du er interesseret i hele top 12 over de mest sælgende film i USA i denne weekend, kan den ses her.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!