Nyhed: "Max Payne" gemmer på hemmeligheder
"Max Payne" gemmer på hemmeligheder
Bliv efter rulleteksterne.
Hvis du har planer om at se "Max Payne", når den får premiere om en uge, den 24. oktober, så sørg for at blive siddende efter filmens rulletekster. Det lader nemlig til, at der er en lille overraskelse på vej.
CinemaBlend rapporterer, at scenen åbner døren for en efterfølger, og det er nok ikke den helt store overraskelse, da videospillet, som filmen er baseret på, fik sin egen efterfølger tilbage i 2003.
I "Max Payne" følger man en hævngerrig politimand på jagt efter de folk, der stod for de brutale mord på hans familie og partner. Blind af raseri bliver Max (Mark Wahlberg) ført ud på en mareridtslignende rejse til den skumle underverden, hvor fjenderne går langt udover vores almindelige, fysiske verden og hvor Max må stå ansigt til ansigt med et utænkeligt bedrageri.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






