Nyhed: Lynne Spears vil lave bog til film
Lynne Spears vil lave bog til film
Britneys mor vil vise det hele på det store lærred.
Rygterne florerer om, hvorvidt Britney Spears' mor, Lynne, har planer om at få filmatiseret hendes bog "Through The Storm".
Bogen beskriver Britneys vej til stjernerne, hendes kamp med stoffer og alkohol, hendes forhold med Justin Timberlake og Kevin Federline samt hendes ekstremt offentlige sammenbrud, der kulminerede i et kronraget hoved og et angreb med en paraply mod en paparazzi.
Og nu lader det altså til, at Lynne prøver at få Hollywood-studierne til at adaptere bogen, der ovenikøbet også fortæller historien om hendes anden datters, Jamie Lynn, teenage-graviditet.
En kilde hævder: "She's pitching the book around to studios. She even says she wants Julia Roberts to play her. It's insane!"
Om der er hold i rygterne, må tiden vise, men det virker ikke usandsynligt, at Lynne Spears prøver at malke så mange penge ud af bogen som overhovedet muligt.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






