Nyhed: "Halloween" får sig endnu en efterfølger
"Halloween" får sig endnu en efterfølger
Filmserien der aldrig dør.
Man skulle tro, at det kun var et 80'er- og 90'er-fænomen, at gyserfilm skulle have en endeløs række af efterfølgere, men nu beviser Weinstein Company, at det stadig kan lade sig gøre. De har nemlig besluttet sig for at lave en efterfølger til Rom Zombies remake af "Halloween".
Filmen har allerede fået det grønne lys, og det er på trods af, at Zombies "Halloween" fra sidste år kun indtjente $78 millioner på verdensplan. Derudover har Rob Zombie annonceret, at han ikke vender tilbage til flere film i serien.
"Halloween" handler om Michael Myers, der har været indlagt på en mental institution, siden han var ti år gammel. Efter 17 år er han en voksen mand, men stadig ligeså farlig, og da han stikker af fra institutionen for at opsøge sin søster, Laurie, i Haddonfield, bliver byen atter en gang et usikkert sted for enhver, der støder på Myers.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 23. oktober 2008.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






