Nyhed: Clint Eastwood dropper skuespillet
Clint Eastwood dropper skuespillet
Han vil dog stadig lave film.
Det er sæson for annonceringer af planer om at trække sig tilbage fra det store. Indtil videre Angelina Jolie og Nicole Kidman snakket om at droppe skuespilkarrieren for andre planer, og nu slutter Clint Eastwood sig til dem efter en karriere på over 50 år i filmbranchen.
Den 78-årige havde mindre succes i 1950erne, men i 1960erne kom det store gennembrud i westernfilm som "For a Few Dollars More " og klassikeren "The Good, the Bad and the Ugly". Herefter blev han i 1971 stjernen i "Dirty Harry"-serien som den hårdkogte Harry Callahan.
Eastwood har senere hen kastet sig over rollen som instruktør, hvilket har affødt ligeså meget succes, der indtil videre har resulteret i en Oscar for hans arbejde med "Unforgiven" og "Million Dollar Baby".
Han har netop færdiggjort sit arbejde som skuespiller og instruktør på "Gran Torino", et drama om en racistisk veteran fra Korea-krigen, men nu da det er slut, dropper han altså skuespillet fuldstændigt.
Han fortæller til den engelske avis Sunday Express: "That will probably do it for me as far as acting is concerned. You always want to quit while you are ahead. You don't want to be like a fighter who stays too long in the ring until you're not performing at your best."Eastwood fastslår dog, at han bliver ved som instruktør: "I've got no plans to stop making films."
Nyheden blev skrevet af Daniel Juhl Mogensen, d. 24. november 2008.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






