Nyhed: Kameraerne kører igen på Ledger-film

Kameraerne kører igen på Ledger-film

Filmen overkommer Ledgers død.

Heath Ledgers sidste film er netop kommet et skridt tættere på at ende i biograferne. Terry Gilliams film blev ellers sat på pause halvvejs i optagelserne, da Ledger tragisk døde i januar, men nu optager kameraerne igen i Vancouver.

Som det har tidligere er blevet annonceret, er der blevet samlet et ’hyldest-hold’ bestående af Johnny Depp, Colin Farrell og Jude Law til at færdiggøre Ledgers manglende scener, hvor skuespillerne nu spiller en inkarnation af Ledgers figur.

Terry Gilliam har talt med BBC om den nye opstilling:

"I am grateful to Johnny, Colin and Jude for coming on board and to everyone else who has made it possible for us to finish the film. I am delighted that Heath's brilliant performance can be shared with the world."


Derudover tilføjede Gilliam, at han håber, at filmen vil “røre menneskers hjerter og sjæle, ligesom Heath var i stand til”.

Ledger døde d. 22. januar efter at hans ’realistiske’ scener var færdiggjort i London, men før arbejdet på hans scener på en såkaldt ’green screen’ var begyndt.

De erstattende skuespillere vil spille forskellige udgaver af Ledgers rolle, noget der faktisk hænger sammen med filmens handling, da Ledgers person undergår en fysisk forvandling efter han har trådt igennem et magisk spejl ind i parallelle verdener.

Producerne bag filmen har allerede forsikret fans om, at alt Ledgers arbejde vil forblive intakt og at der ikke vil blive ændret ved det fx ved hjælp af CGI.

I en udtalelse siger producerne:

"Since the format of the story allows for the preservation of his entire performance, at no point will Heath's work be modified or altered through the use of digital technology. Each of the parts played by Johnny, Colin and Jude is representative of the many aspects of the character that Heath was playing."


Filmen er indtil videre sat til at blive udgivet tidligt i 2009.

Kommentarer