Nyhed: Transformers 2 i 3-D?
Transformers 2 i 3-D?
Hvordan kommer filmen mon til at se ud..?
2008 nyhedsbrevet fra ShoWest har en liste over flere film, som bliver vist i 3-D i 2009. Sammen med Avatar og Tintin står efterfølgeren til Transformers også lidt overraskende på listen.
Om det faktisk sker kommer til at afhænge af muligheden for at få fat i 3-D skærme samt det faktum, at Ice Age: Dawn of the Dinosaurs er sat til at udkomme mindre end en uge efter også i 3-D.
Den første Transformers har indtil videre indtjent $700 millioner i billetsalg på verdensplan - selve filmen havde et budget på $150 millioner. Efterfølgeren, som bliver optaget i øjeblikket, rammer de amerikanske biografer den 26. juni.
Hvornår Danmark får filmen at se er ikke offentliggjort, men mon ikke det bliver nogenlunde samme tid som USA, ligesom det var tilfældet med den første film sidste sommer..







