Nyhed: Ny instruktør til Saw VI

Ny instruktør til Saw VI

David Hackl fortsætter ikke bag kameraet.

STYD kan afsløre, at David Hackl, instruktøren af Saw V, ikke skal stå for den sjette film i den bizarre gyser-serie, som mange ellers troede.

Hackl har udtalt, at han træder tilbage for Kevin Greutert, som allerede kender serien godt i forvejen. Han har arbejdet som editor på alle fem Saw-film og har haft den samme stilling på gyserfilmen The Strangers, som snart har premiere i USA.

Det bliver Greuterts debut som instruktør, og mens Saw V får premiere i USA den 24. oktober i år, forventes Saw VI at lande i biograferne den 30. oktober, 2009.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!