Nyhed: Ny hårdtslående trailer til Wanted

Ny hårdtslående trailer til Wanted

Kuglerne flyver om ørerne i russisk trailer.

En dugfrisk trailer til den kommende Wanted er dukket op online. Den er godt nok på russisk, men heldigvis er der masser af nye scener fra filmen og adrenalinen pumper lystigt afsted hele vejen igennem de to minutter og elve sekunder, som traileren varer.

Filmen handler om Wes (McAvoy), en kontorslave med en chef der hader ham og en kæreste som ignorerer ham. Det er lige indtil han møder Fox, en lejemorder spillet af Angelina Jolie. Efter at Wes' far bliver dræbt, rekrutterer hun ham til Fraternity, et hemmeligt selskab der lærer Wes at bruge lynhurtige reflekser og ekstrem hurtighed. Men som det er med alle mystiske grupper, er Fraternity ikke helt, hvad det giver sig ud for.

Wanted er instrueret af den russiske instruktør Timur Bekmambetov, manden bag de populære Night Watch og Day Watch. Filmen får premiere den 22. august.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!