Nyhed: Jake Gyllenhaal er Prince of Persia
Jake Gyllenhaal er Prince of Persia
Prinsen er fundet.
Der har været mange rygter, men nu kan de alle manes i jorden: Jake Gyllenhaal og Gemma Arterton har fået hovedrollerne i Prince of Persia: The Sands of Time, som er Walt Disney Pictures og Jerry Bruckheimer Films' filmatisering af Ubisofts populære videospil. Mike Newell (Harry Potter and the Goblet of Fire) skal instruere filmen.
I eventyrsfilmen spiller Gyllenhaal Dastan, en ung prins i det gamle Persien, som må arbejde sammen med den eksotiske og vilde prinsesse Tamina (Arterton), da de skal forhindre en adelsmand i at få fingre i Sands of Time, en gave fra guderne, som kan skrue tiden tilbage og give magt over hele verdenen til sin ejermand.
Doug Miro & Carlo Bernard, Jordan Mechner og Boaz Yakin har skrevet manuskriptet, som er baseret op de mange spil skabt af Jordan Mechner. Filmens produktion starter i juli, og selve premieren er blevet lagt til om et år, nærmere betegnet den 19. juli, 2009.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 22. maj 2008.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






