Nyhed: Instruktør rydder op i rygter
Instruktør rydder op i rygter
Sex and the City uden dødsfald.. eller?
Kommer døden til New York? Rygterne har fløjet rundt på internettet, specielt på det sidste, da filmen kører over den store skærm om mindre end en måned i USA.
Det følgende kan måske ses som potentielle spoilers, så hvis man vil have sin oplevelse intakt, når man træder ind i biografen, bør man måske lade være med at læse videre.
Ikke desto mindre er instruktør Michael Patrick King klar til at rydde gevaldigt op i rygterne og sikkert redde en masse kvinder fra den helt stor frygt; nemlig om Big, Carrie Bradshaws helt store kærlighed, stiller træskoene.
"Kill Mr. Big? I would have been chased around the planet by women with torches," siger King.
Faktisk blev ideen med Bigs død fremstillet tidligt i filmens proces, fortæller instruktøren. Og selvom instruktøren gerne har sigtet efter noget kant, følelse og drama i filmen, så leder han dog ikke efter SÅ meget drama.
"I did want an emotional roller-coaster, but my ultimate target was to make our 'girlfriends' -- in other words, our audience -- happy. And I don't think Mr. Big dying would make them happy," forklarer King.
Indtil videre har dødsrygtet ledt til flere bizarre spekulationer. En af de mest bizarre, og højst sandsynligt utænkelige, er fra New York Magazine der foreslog, at Charlotte, den pæne og munter selskabskvinde fra Park Avenue, ville dø i et besynderligt tennisuheld.
Men dør nogen så overhovedet i filmen? - Kings svar til det hele er: "It's a summer movie. Why would I want to kill anyone?"

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






