Nyhed: Common i Terminator 4
Common i Terminator 4
Rapperen skal medvirke i sci-fi-filmen.
Variety kan fortælle, at rapper/skuespiller Common skal medvirke i Terminator Salvation: The Future Begins.
Christian Bale, Sam Worthington, Anton Yelchin og Moon Bloodgood er allerede ombord på projektet, som får premiere i USA den 22. maj, 2009.
Historien omhandler John Connor (Bale), nu oppe i 30'erne, som leder resterne af menneske-racen i kampen mod maskinerne. Common skal spille en frihedskæmper og medlem af Connors inderste cirkel.
McG instruerer filmen baseret på et manuskript af John D. Brancato, Michael Ferris og Paul Haggis.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 06. maj 2008.
Relaterede film
Relaterede personer







