Nyhed: Plakat til remake af "RoboCop"
Plakat til remake af "RoboCop"
Kriminaliteten skal igen nedkæmpes af en robot.
Plakaten til det kommende remake af "RoboCop" har fået sin debut på The Licensing International Expo 2008 i New York. På plakaten ser man et billede af hovedpersonen og ordene "Coming in 2010".
MGM arbejder i øjeblikket med genoplivningen af "RoboCop"-franchisen. Om det bliver en efterfølger, et direkte remake eller en hel tredje form for film må tiden vise.
I den originale film følger man politimanden Alex Murphy, som bliver ombygget til RoboCop, da han bliver skudt ned og efterladt til at dø af en bande kriminelle. Murphy bliver erklæret død, men herefter bliver han bygget om, så han har en robots hardware, men en politimands instinkter.
Den første "RoboCop" affødte to efterfølgere, to animerede serier samt en almindelig serie.
Se plakaten her.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






