Nyhed: Imponerende Kill Bill-reklame
Imponerende Kill Bill-reklame
New Zealand kan noget med reklamer.
Det kan godt være, at det ikke er en nyhed i sig selv, men i et trafikkeret vejkryds i Auckland, New Zealand hænger der i øjeblikket en imponerende reklame for filmen Kill Bill, hvor man kan se Uma Thurman svinge sit blodige sværd.
Det i sig selv er ikke særligt bemærkelsesværdigt - det er det til gengæld, at blodet sprøjter fra sværdet ud på muren og ned på nogle parkerede biler, der uden tvivl tilhører reklamestuntet.
Reklamen skal proklamere, at filmen bliver vist på en lokal TV-station og den slags marketing må man alligevel tage hatten af for. I skal selvfølgelig ikke snydes for hele seværdigheden, så den kan ses lige her.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 04. juni 2008.
Relaterede film
Relaterede personer







