Nyhed: Daniel Craig skadet på settet

Daniel Craig skadet på settet

Er James Bond ramt af en forbandelse?

Daniel Craig har eftersigende fået skåret toppen af en af sine fingre af under optagelserne til den nye James Bond film. Han kom til skade under en actionsekvens ved London Pinewood Studios og blev kørt på hospitalet, ifølge Daily Mail. Det var dog ikke værre end, at han kunne vende tilbage til optagelserne senere samme dag.

En person fra settet fortalte: "There was quite a lot of blood and it was decided he needed to go to hospital for emergency treatment. Some people are beginning to believe the film is jinxed."


Dette er anden gang på to uger, at Daniel Craig er kommet galt afsted på optagelserne til den 22. James Bond film "Quantum of Solace". I sidste uge måtte han sys i hovedet med otte sting efter han havde skåret sig.

Filmen har været plaget af uheld siden starten af optagelserne.

I weekenden brød en brand ud ved Pinewood, hvilket forvoldte stor skader til et udendørs set. 007-studiet åbnede for et år siden efter at være blevet genopbygget på grund af en tidligere brand, der ødelagde en kæmpe Venedig-rekvisit, der blev brugt til "Casino Royale".

Derudover er to stuntmen blevet skadet i hver deres biluheld i det nordlige Italien til optagelserne til "Quantum of Solace".

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!