Nyhed: "Venner"-film bliver ikke til noget
"Venner"-film bliver ikke til noget
Vennerne forbliver fortid.
Der har på det seneste været rygter om en film baseret på den populære TV-serie "Venner", specielt efter "Sex and the City" har haft store succes i biograferne med en indtjening på $340 millioner på verdensplan, hvilket ligger godt over filmens budget på $65 millioner.
Nu har Warner Bros UK og skuespillernes repræsentanter officielt benægtet rygtet. Courtney Coxs talsmand har fortalt til BBC, at han ikke var klar over planerne med filmen, imens Matthew Perry talsmand har udtalt, at rygtet er falsk.
Det samme lyder fra David Schwimmer og Jennifer Anistons repræsentanter, der også benægter en mulig film.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 08. juli 2008.







