Nyhed: No Country for Old Men, Atonement og There Wi...
No Country for Old Men, Atonement og There Will be Blood populære blandt briter
De årlige britiske BAFTA prisuddelinger ser disse tre film som de store vindere i nomineringerne.
Selve uddelingen finder ikke sted før den 10. februar, men når det sker står de tre film med en god mulighed for at hive et eller andet hjem.
Paul Thomas Anderson har med "There Will be Blood" hentet fem nomineringer bl.a. for bedste film, bedste instruktør og bedste mandlige hovedrolle (Daniel Day-Lewis).
Coen-brødrenes No Country for Old Men har ligeledes fem nomineringer med i bagagen også blandt bedste film og bedste instruktør.
Begge overgås de dog af det romantiske krigsdrama Atonement, som både har mulighed for at løbe med titlen som bedste film, bedste britiske film, bedste manuskript, bedste instruktør samt bedste hovedrolleindehaver - både mandlig og kvindelig (James McAvoy og Keira Knightley), mens den kun 13-årige Saoirse Ronan også er nomineret til titlen som bedste kvindelige birolle. Altså i alt syv nomineringer til Joe Wright-filmen.
Ingen af filmene har endnu haft premiere i Danmark, men får det alle i løbet af de næste par måneder, og skal man tro BAFTA-panelet lader det altså til, at vi har noget at se frem til.
Nyheden blev skrevet af , d. 18. januar 2008.
Relaterede film

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






