Nyhed: Justice League indspilning sat i bero

Justice League indspilning sat i bero

Grundet forfatterstrejken i Hollywood kan retfærdigheden endnu ikke ske fyldest.

Superheltefilmen "Justice League", der bl.a. samler Batman, Superman, Wonder Woman og Flash på én og samme skærm, skulle efter planen være begyndt på sine optagelser næste måned, men pga. visse problemer med manuskriptet fortæller kilder, at optagelser ikke kan påbegyndes før disse tvister er løst, og ikke før tidligst til juni.

Det hele er ellers næsten klappet og klart til at "Mad Max" og "Happy Feet" instruktøren George Miller kan sætte sine helte i sving. Det ser dog desværre ud til, at Scott Porter godt kan vente lidt med at vifte med den røde Supermankappe og Adam Brody med at snøre løbeskoene og løbe om kap med lynet.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!