Nyhed: Danske Klaus Thymann filmleverandør til Sony
Danske Klaus Thymann filmleverandør til Sony
Sony går nu skridtet videre og lancerer "Shoot!", et delt internationalt kortfilmsprojekt, til deres PS3/PSP-univers. Danske Klaus Thymann er med.
Bevæger man sig lige lidt ind mellem bygningerne og ind i det gamle filmselskab, Nordisk Films, lille biografsal, kommer man pludselig ind i et fornemt selskab, i hvert fald lige denne dag, hvor en særlig fremvisning finder sted.
Danske Thomas Vinterberg står nemlig her sammen med sin udvalgte "shooting star" indenfor filmskabelse, Klaus Thymann, for at præsentere Klaus' nyeste kortfilm af international størrelse. Klaus er bleven udvalgt af Vinterberg, fordi denne står sammen med internationale kanoner som Jerry Bruckheimer (Pirates of the Caribbean), Michael Winterbottom (Welcome to Sarajevo, Wonderland, 24 Hour Party People) og andre i samme størrelse, i et nyligt lanceret internationalt kortfilmsprojekt, kaldet "Shoot!".
Projektet er lanceret af Sony og skabt til formålet at dele det med ejerne af PS3/PSP konsollerne rundt omkring i verden i det Second-Life lignende univers der eksisterer imellem, kaldet "Home", hvor spillerne henter nyheder, trailers og nu også kortfilm!
Hver af de udvalgte instruktører, 6 i alt, har så selv udvalgt en upcomming filmskaber i sit eget hjemland. I Skandinavien, har dogme-broderen Vinterberg så ladet valget falde på Klaus Thymann, der som professionel fotograf mest har gjort succes i musikvideoer med folk som Green Day og David Bowie samt en masse arbejde for reklamer og store velgørenhedsorganisationer.
Nu har han så lavet en kortfilm for Sony, med Vinterberg som mentor, dog kan man høre på Klaus selv, at filmen er hans helt egen. Eneste regel for ham, sat af projektet, var, at han skulle skabe filmen efter ordet "Connect". Det har han så gjort, og titlen: "8.3 Minutes" skal forklares med at det angiveligt tager en solstråle 8.3 minutter at nå Jorden. Store perspektiver og livsanskuelser er da heller ikke at tage for givet i Thymann's kortfilm der både byder på dommedagsteori, menneskets magtbegær og gammel mayakultur.
Men det er kun en del af det vigtige ved en god film, mener Thymann selv:
"Det her er dybest set en god krimi med et basalt krimi-plot, men det er samtidig også en film der handler om så meget mere" siger han.
Om det at skabe film og lave historier siger han desuden følgende:
"Det vigtigste for mig er at fortælle en god historie. Om det så er i ét frame eller 8.3 minutter".
Kortfilmene skal ved siden af Sony's spilleunivers også præsenteres på fremtrædende filmfestivaler og Klaus Thymann håber da også på at det her nu kan udnyttes positivt. Han virker desuden passioneret omkring kortfilmenes eksistens og fremvisning her i Danmark, hvor at han mener at det er ærgeligt at den type filmmedie ikke har en ordentlig skueplads for folk at gå hen. Det så han gerne ændret.
Om fremtidens planer går det dog lidt mere stille ved dørene. Klaus Thymann vil dog gerne røbe at han går og arbejder på et spillefilmsmanuskript som han glæder sig til at få sat i produktion. Om Vinterberg så i fremtiden må se sig henvist til en producer-stol i stedet for en instruktør-stol, det vil kun fremtiden vise!
Nyheden blev skrevet af David Jim Denta Louw, d. 24. december 2008.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






