Nyhed: Rygter om skurke i næste Batman-film
Rygter om skurke i næste Batman-film
Rygterne flyver rundt.
I kølvandet på den massive succes med "The Dark Knight" følger nu en masse rygter om fremtidige film i historien om Batman og hans fjender.
Instruktør Christopher Nolan har endnu ikke bekræftet en tredje film i hans Batman-serie, men rygterne på internettet går allerede amok. Tidligere har Angelina Jolie været i snak med filmfolk om at påtage rollen som Catwoman i en efterfølger til "The Dark Knight".
Nu beretter Daily Telegraph via en kilde, at Warner Bros sigter efter at få Johnny Depp til at spille Gækkeren, også kendt som The Riddler, ligesom de eftersigende gerne vil se Philip Seymour Hoffman i rollen som Pingvinen.
"Producers are convinced that the role of The Riddler is perfect for Depp. Johnny's a pro. He'll be able to take direction and still make the character his own," siger kilden. "And what better Penguin is there than Philip Seymour Hoffman?"
Der er dog ingen garanti for, at nogen af disse skurke eller Catwoman for den sags skyld dukker op i en tredje film, men det kunne bestemt være interessant at se The Riddler få et comeback.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 02. august 2008.
Relaterede film
The Dark Knight
Gomorra
Niko Og De Flyvende Rensdyr
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






