Nyhed: Trailer til The Spirit
Trailer til The Spirit
Se nærmere på Frank Millers seneste udspil.
Traileren til den kommende The Spirit, instrueret af Frank Miller, er blevet offentliggjort. Og det kan roligt siges med det samme, at hvis man er fan af Sin City, så har man allerede en del godt i vente.
Filmen, som er baseret på den klassiske tegneserie af Will Eisner, har Gabriel Macht i hovedrollen som en rekrut fra politiet, der på mystisk vis vender tilbage fra de døde for at bekæmpe kriminaliteten i Central City. Samuel L. Jackson spiller The Octopus, hans ærkefjende, som er på en mission for at udslette Spirits elskede by i jagten på hans egen version af udødelighed.
Udover de to mandlige skuespilere er der fyldt til randen med kvindelige figurer i form af Eva Mendes, Scarlett Johansson, Sarah Paulson, Paz Vega, Jaime King og Stana Katic, som alle enten vil forføre, elske eller dræbe den maskerede enmandshær.
Udover traileren er der også blevet offentliggjort to flotte plakater til filmen, som man kan finde her.
Selve traileren kan ses her, og ellers er det bare at vente til den 16. januar 2009, hvor filmen får premiere i de amerikanske biografer.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 21. april 2008.
Relaterede film
Relaterede personer
Samuel L. Jackson
Paz Vega
Scarlett Johansson
Eva Mendes
Jaime King
Sarah Paulson
Stana Katic

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






