Nyhed: Trailer klar til Quarantine

Trailer klar til Quarantine

Ikke for sarte sjæle.

Traileren til den kommende gyserfilm Quarantine er blevet udsendt. Filmen er et remake af den spanske film [Rec] og har Jennifer Carpenter (The Exorcism of Emily Rose), Jay Hernandez (Hostel) og Columbus Short (Stomp the Yard) i nogle af rollerne.

Filmen handler om reporteren Angela Vidal og hendes kameramand som har til opgave at følge Los Angeles' brandvæsen på et natteskift. Efter et rutineopkald fra 911 tager de ud til et mindre lejlighedskompleks, hvor de finder politimænd på stedet efter flere skræmmende skrig fra en af lejlighederne. De finder hurtigt ud af, at en kvindelig beboer er blevet inficeret med noget ukendt. Efter at nogle af beboerne er blevet ondskabsfuldt overfaldet, prøver de at flygte med nyhedsholdet på slæb, men komplekset er allerede blevet sat i karantæne og der er ingen vej ud. Telefoner, internet, fjernsyn og mobiltelefoner er blevet afskåret fra omverdenen, og der bliver ikke givet nogen information til menneskerne i bygningen. Da karantænen endelig bliver ophævet, er det eneste bevis på, hvad der er sket i bygningen, båndet fra nyhedsholdet.

Filmen bliver instrueret af John Erick Dowdle, som tidligere har stået bag en lignende film med titlen The Poughkeepsie Tapes.

Quarantine får premiere i USA den 17. oktober, og traileren til den kan ses lige her.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!