Nyhed: Stanley Kamel død
Stanley Kamel død
Serieskuespilleren er død i en alder af 65 år.
Stanley Kamel blev tirsdag eftermiddag fundet død i sit hjem i Hollywood Hills. Årsagen er højst sandsynligt et hjertetilfælde.
Kamel er bedst kendt for at have været med i et utal af TV-serier som The West Wing, Six Feet Under og Beverly Hills 90210.
På det sidste er han dog blevet kendt som den excentriske detektiv Adrian Monks psykiater i hitshowet Monk, som også kører i Danmark på TV2.
I en udtalelse fra USA network, som sender Monk i USA, står der:
"USA is deeply saddened by the news of Stanley Kamel's passing. Stanley was an amazingly talented and extremely kind man, and an important member of the USA family. He will be sorely missed."
Kamel blev født i New Jersey og kunne nyde næsten 40 år som fast mand på TV. Han startede ud i serier som Mission: Impossible og The Mod Squad sent i 1960erne.
Senere medvirkede han bl.a. i Kojak, Charlie's Angels, Mork & Mindy, Lou Grant, Hill Street Blues, Knight Rider og Barney Miller.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






