Nyhed: Plakat til ny Caviezel-film
Plakat til ny Caviezel-film
Vikinger, vikinger og.. rumvæsen.
En ny plakat til den kommende Outlander med Jim Caviezel er blevet offentliggjort. Plakaten viser et rimelig mørkt billede af en masse vikinger. Filmen er produceret af Barrie Osborne, manden bag Ringenes Herre, noget plakaten er temmelig stolt af.
I filmen styrter en mand fra en anden galakse ned på Jorden for sådan cirka 1000 år siden. Han medbringer tilfældigvis et rumvæsen, der ydermere er et rovdyr, og nu skal han dræbe rumvæsenet med hjælp fra en stamme af vikinger.
Outlander er delvist skrevet og fuldt instrueret af Howard McCain, hvis CV ikke er synderligt langt. Udover Caviezel medvirker også Ron Perlman (Hellboy) og John Hurt (V for Vendetta). Filmen har endnu ikke en premieredato, men den bliver distribueret af The Weinstein Company.
Klik her for at se plakaten.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 23. april 2008.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






