Nyhed: Ny trailer til Postal
Ny trailer til Postal
Uwe Boll satser stort.
Han har det ikke nemt for tiden, ham Uwe Boll, men nu kan han glæde sig over, at alle vi andre kan se den nyeste trailer til filmen Postal.
I filmen danner den fyrede taber (Zack Ward) front med sin kult-ledende onkel (Dave Foley) i jagten på at stjæle en masse rigdomme fra den lokale forlystelsespark. Det eneste problem er bare, at den nyankomne talibaner har fået samme idé, men med meget mørkere hensigter.
For de fleste film vil det være selvmord at have premiere samme dag som Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull den 23. maj i USA, men Boll er under anden overbevisning. Instruktøren mener nemlig, at udgive Postal imod årets største film vil give de folk, som ikke er fan af Indiana Jones, en chance for at se noget andet.
Det er altid noget, at Boll har selvtilliden i orden.. Indtil den store dag kommer, kan man se traileren her, og måske få en idé om, hvilken film man helst vil se.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 13. april 2008.
Relaterede film
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






