Nyhed: Fem skuespillere til nyt action-drama

Fem skuespillere til nyt action-drama

De blodige gader samler stjerner.

Val Kilmer, 50 Cent, Sharon Stone, Dylan McDermott og Brian Presley vil være at finde i Nu Image/Millenniums action-drama Streets of Blood. Filmen bliver produceret af Irwin Winkler, Avi Lerner og Randall Emmett.

Hjemmesiden Variety kan også fortælle, at Charles Winkler, søn af Irwin Winkler, er instruktør. De otte ugers optagelse starter næste måned.

Filmen handler om forholdet mellem to politimænd, der kæmper mod lovløsheden i New Orleans i og omkring miljøet efter den alt-ødelæggende orkan Katrina.

Historien er af Eugene Hess og Dennis Fanning, og Hess har ligeledes skrevet manuskriptet.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!