Nyhed: Casting-nyheder til Fredag d. 13.
Casting-nyheder til Fredag d. 13.
Jason har fået tre nye ofre.
Bloody-Dusgusting kan i dag fortælle, at tre nye unge skuespillere skal medvirke i Platinum Dunes' remake af Fredag d. 13.. De unge folk som kan melde sig hos Camp Crystal Lake er 21-årige Danielle Panabaker (Mr. Brooks, Sky High), Aaron Yoo (Disturbia, 21) og Travis Van Winkle (Transformers, Left in Darkness, Asylum). Udover disse tre er Jared Padalecki, Derek Mears og Amanda Righetti også at finde i filmen, som - meget passende - er sat til at have premiere fredag den 13. februar næste år.
Remaken vil fokusere på Jason Voorhees (Mears) som sædvanlig vil bære en maske og svinge en machete rundt omkring og i en masse mennesker, og det hele foregår selvfølgelig ved Crystal Lake.
Filmen kommer fra New Line Cinema, Paramount Pictures og MTV Films. Fredag d. 13.-franchisen har indtil videre indspillet over $300 millioner, og det er vel at mærke kun i USA.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






