Nyhed: Bündchen som næste Austin Powers-pige?

Bündchen som næste Austin Powers-pige?

Skal Bündchen være shaggydelic?

Boston Globe har fået fat i et rygte om, at supermodellen Gisele Bündchen, som tidligere har spillet med i The Devil Wears Prada og Taxi, i øjeblikket overvejes som den kvindelige hovedrolle til den næste film om Austin Powers. Hvis hun bliver valgt, træder hun i fodsporene af Elizabeth Hurley, Heather Graham og Beyonce Knowles.

Avisen siger, at den 27-årige brasilianske skønhed allerede har modtaget manuskriptet, og at hendes agent snart skal mødes med Mike Myers og instruktør Jay Roach.

For cirka et år siden udtalte Myers, at den næste film i rækken om den britiske spion skulle følges fuldstændig fra Dr. Evils synspunkt, men det er uvist, om dette stadig er tilfældet.

Myers næste komedie i biograferne er The Love Guru, men der er endnu ikke fastsat en dato for filmen. Den forventes dog ude i juli.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!