Nyhed: Stewart vært for Oscar-uddeling

Stewart vært for Oscar-uddeling

Komiker Jon Stewart skal være vært for Oscar-uddelingen i 2008.

Uddelingen finder sted februar næste år, og det bliver den 80. omgang af filmverdenens mest anerkendte pris.

Det er ikke første gang Stewart tager roret ved uddelingen. Han stod også i spidsen for den 78. uddeling.

Producer Gil Cates er ligesom Stewart ganske tilfreds med valget. Han udtaler, "Jon var en fantastisk vært ved den 78. prisoverrækkelse. Han er klog, hurtig og sjov, elsker film og er en fantastisk person. Hvad kan man ellers bede om?".

Udover valget som vært har Stewart også en anden ting at se frem til. Han skal nemlig deltage som gæstestjerne i The Simpsons.

Oscar-uddelingen bliver holdt d.24 februar i Kodak Theater, Hollywood.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!