Nyhed: Ford Copolla bestjålet

Ford Copolla bestjålet

Francis Ford Copolla er blevet bestjålet en af sine vigtigste ejendele; en bærbar computer med familiebilleder og manuskriptet til en af hans nye film.

FIlminstruktøren Francis Ford Coppola, der er manden bag bl.a. Godfather mistedet for nylig 15 års computermateriale, under et tyveri i hans argentinske hjem. Fem tyve brød ind i instruktørens Buenos Aires-hjem og stjal en bærbar, der indeholdt manuskripter til hans nye film Tetro, der begynder indspilningerne til februar. Derudover var der familiebilleder på computeren.

Coppola var ikke hjemme, da indbruddet fandt sted, men tyvene truede en person, der var på grunden. Selvom han har gemt kopier af manuskriptet af Tetro andre steder, bad han fredag tyvene om at returnere den lille backup-ting, som filerne ligger på.

”De stjal vores computere, fik alt vores data, der bestod af flere års arbejde. Hvis jeg kunne få en backup-fil tilbage, ville det redde mig mange års arbejde og vigtigst af alt familiefotos”, udtaler Copolla. En talsmand for Hollywood-instruktøren udtaler, at han har udlovet en dusør til den, der bringer backup-filen tilbage i sikker stand.

Tetro har Matt Damon i hovedrollen og handler om en artistisk italiensk immigrant, hvis familie lever i Buenos Aires.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!