Nyhed: Gyldne palmer til rumænsk film
Gyldne palmer til rumænsk film
I går aftes afsluttedes den prominente filmfestival i Cannes, med uddelingen af de eftertragtede Gyldne Palmer.
Den ærefulde pris gik i år til den rumænske instruktør Cristian Mungiu, der med sin film 4 Months, 3 weeks and 2 Days havde begejstret juryen, med sin beretning om den unge studerende Gabita, der i kommunismens sidste dage får foretaget en ulovlig abortion. Filmen er ifølge instruktøren selv, stykket sammen på kun et år, og indspillet for småpenge.
Filmen var en af konkurrencens 22 deltagende filmproduktioner.
Festivalens Runner-up-pris gik til den japanske The Mourning Forest. En filosofisk film om sorg af instruktør Naomi Kawase.
De sidste tre af de helt store priser gik til:
Fatih Atkin for bedste manuskript, til filmen The Edge Of Heaven.
Russiske Konstantin Lavronenko fik prisen for bedste mandlige hovedrolle, i filmen The Banishment.
Mens koreanske Jeon Do-Yeon fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Secret Sunshine.
Cannes filmfestival på den franske Riviera, er nu afsluttet efter 12 dages glitter og glamour.
Nyheden blev skrevet af , d. 28. maj 2007.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






