Nyhed: Courtney Love planlægger film om Kurt Cobain

Courtney Love planlægger film om Kurt Cobain

Enken til den nu afdøde forsanger fra grunge-bandet Nirvana er i øjeblikket i gang med forhandlinger med diverse selskaber for at lave en film om hendes tidligere mand.

Love har sikret sig rettighederne til den anerkendte biografi Heavier Than Heaven, skrevet af Charles Cross. Dette skal der nu blive en film ud af, men projektet er stadig på et tidligt stadie.

På Loves hjemmeside www.MoonwashedRose.com udtaler hun, at der endnu ikke er tilknyttet en instruktør, og der ligeledes heller ikke er et færddiggjort manuskript.

Filmen vil være den første officielle film om sangeren, der begik selvmord i 1995. Instruktøren Gus Van Sant har dog før lavet et portræt af Cobain i filmen 'Last Days', men denne film menes kun at være instruktørens egen fortolkning af Nirvana-frontmandens liv.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!