Nyhed: Satirisk film om Anders Fogh har premiere på...
Satirisk film om Anders Fogh har premiere på filmfestival netop nu
Morten Hartz Kappler har skabt en provokerende løgnhistorie, der snart har premiere i de danske biografer. Er Anders Fogh i virkeligheden bøsse?
En ny dansk film med instruktøren Morten Hartz Kappler som bagmand skulle eftersigende være provokerende i såvel handling som fortælleform. Med et klassisk plot og en decideret løgnhistorie skaber den netop nu virak på filmfestivalen i Rotterdam. Filmen handler om en morder der bliver jaget, hvilket er set før, men den dræbte er vores elskede statsminister Anders Fogh Rasmussen, der er blevet myrdet af hans mandlige elsker.
Filmen hedder AFR, som i Anders Fogh Rasmussen og er klippet sammen af originale klip, så der ikke er manipuleret med udtalelser. Den flabede film har derudover flere kendte politikere medvirkende og instruktøren selv indtager rollen som AFRs morder og elsker. Filmens distributør Loke Havn udtaler følgende til BT: det er ren og skær manipulation. Og den vil da også blive lanceret som løgnehistorie. Hvis du gerne vil se filmen, kommer den i biograferne d. 16 marts.
Anders Langballe fra Jyllandsposten, der arbejder på Christiansborg, kan fortælle at rygtet om at Anders Fogh er homoseksuel ikke har noget på sig og da slet ikke historien om at flere journalister har billeder af ham i dametøj. Anders Fogh har da også både kone og børn.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






