Nyhed: Roman Polanski skal instruere film om Pompei
Roman Polanski skal instruere film om Pompei
Den anerkendte instruktør skal filmatisere Robert Harris' bog 'Pompeii'.
Thrilleren kommer til at foregå ved Vesuv før og imens dens udbrud, der begravede Pompei i aske og lava.
Filmen kommer til at koste omkring 130 millioner amerikanske dollars, og bliver Polanskis dyreste film til dato. Robert Harris vil selv skrive manuskriptet, og optagelserne begynder i Italien til sommmer.
Handlingen foregår over tre dage, og følger en ung ingeniør, der skal reparere en enorm aquadukt, der truer det romerske rige, hvis den går i stykker. Dette får drastiske konsekvenser, da vulkanens udbrud ødelægger aquadukten, og hundredtusinde mennesker står uden vand.
Polanski har sagt før, at han normalt ikke vil instruere film der foregår i oldtiden, men på grund af filmens genre (thriller, red.), virkede denne film interessant. Derudover kommer filmen til at lægge meget vægt på visuelle effekter, hvilket Polanski ser som en god udfordring.
Nyheden blev skrevet af Julie Horup, d. 05. februar 2007.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






