Nyhed: Golden Globes rammes måske af boycott
Golden Globes rammes måske af boycott
En strejke blandt manuskriptforfatterne i Hollywood vil nu måske medføre støtte fra adskillige Hollywoodstjerner, som i sympati kan vælge ikke at møde op til næste års Golden Globe uddelinger den 13. januar.
James McAvoy og Tom Wilkinson, som er nomineret til priserne for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle ("Atonement") og bedste birolle ("Michael Clayton") har allerede begge udmeldt, at de ikke har tænkt sig at møde op. Wilkinson udtaler, at "hvis skuespillere ikke kan udvise solidaritet med forfatterne, de mennesker der putter ord i munden på dem, hvem kan de så have solidaritet med?"
Andre nominerede, såsom manuskriptforfatteren Aaron Sorkin og instruktøren Marc Forster, har heller ikke tænkt sig at møde op, hvis ikke medlemmerne af fagforeningen Writers' Guild of America får udbetalt de royalties, som de siden starten af november har været låst fast i forhandlingerne med filmstudiebosserne om.
Nyheden blev skrevet af , d. 19. december 2007.
Relaterede personer

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






