Nyhed: Tarantinos nye film nomineret til De gyldne p...
Tarantinos nye film nomineret til De gyldne palmer
Den vel nok største og mest anerkendte filmfestival, filmfestivallen i Cannes, har nomineret Tarantino's nye film "Death Proof" til hovedprisen i sin årlige uddeling af hædersbevisninger.
"Death Proof" er den ene halvdel af filmen "Grindhouse", hvor den anden part, "Planet Terror", er lavet i samarbejde med vennen og instruktørkollegaen Robert Rodriguez.
Filmen er en dobbeltforestilling og en hyldest til exploitation filmene, der med deres lave budgetter og billige billetpriser svælgede i vold og sex i amerikanske specialbiografer i 70'erne og 80'erne.
Sammen med film som bl.a. Gus Van Sant's "Paranoid Park", Wong Kar Wai's "Blueberry Nights" og Coen brødrenes "No Country for Old Men" har filmen dog alligevel fundet vej til kapløbet om den hæderkronede pris, som Tarantino allerede en gang er løbet med. Det gjorde han i 1994 med Pulp Fiction.
Grindhouse kører i øjeblikket i biograferne i USA som én samlet forestilling, mens den i Danmark, og det meste af resten af Europa, vises i to dele hen over sommeren, startende med netop Death Proof den 1. juni.
Til den tid vil vinderen af palmerne være kåret. Filmfestivallen i Cannes løber nemlig af stablen den 16. maj.
Nyheden blev skrevet af , d. 19. april 2007.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






