Nyhed: Spider-Man som musical
Spider-Man som musical
Ja, det er ikke en forsinket aprilsnar - Marvel Comics har annonceret en Broadway-musical baseret på superhelten Spider-Man.
Som om den nyhed ikke er bizar nok i sig selv, så vil musikken blive skrevet af Bono og The Edge fra U2. Musicalen vil blive instrueret af Julie Taymor, der tidligere har vundet en Tony-pris (musicalenes svar på en Oscar) og auditions skulle allerede være i gang.
Spider-Man er ikke engang den første superhelt, der har fået sin egen musical. Tilbage i 1966 havde "It's a Bird, It's a Bird, It's Superman" nemlig premiere og fik ganske god kritik - stykket lukkede dog igen et par måneder efter.
Nyheden blev skrevet af , d. 21. april 2007.

Kommentarer
-
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!






