Nyhed: Gere i juridiske problemer

Gere i juridiske problemer

Richard Gere og Bollywood skuespillerinden Shilpa Shetty står overfor diverse anklager efter et offentligt kys i Indien.

De to skuespillere var i Indien for at promovere en kampagne for kampen mod AIDS, da Gere lige pludselig tog Shetty i favnen og venligt kyssede og krammede hende.

Dette sætter Indien ikke pris på, og derfor bliver de nu anklaget for deres opførsel. Shetty og nogle private tv-kanaler bliver derudover også anklaget for at have vist hele optrinnet på video efter at de involverede personer var blevet anklaget.

Shetty udtaler bl.a. at dette er prisen hun må betale for at være en international stjerne, og hendes repræsentant tilføjer, at medierne skulle koncentrere sig om kampen imod AIDS i stedet for at gøre det til en stor sag, at Gere og Shetty kyssede.

Kommentarer


    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!