Whatever Works (2009)
”Whatever Works” er skrevet og instrueret af Woody Allen og har Larry David (”Seinfeld” og skaberen af ”Curb your Enthusiasm), Ed Begley, Jr., Patricia Clarkson (”The Green Mile”, ”Pieces of April”, ”Far from Heaven”) og Evan Rachel Wood (”Thirteen”, ”The Wrestler”) i hovedrollerne.
Woody Allen er tilbage i New York med en komedie om den vrantne misantrop Boris Yellnikoff (Larry David) og den naive, let påvirkelige Melody St. Ann Celestine (Evan Rachel Wood) fra Syden, der er stukket af hjemmefra.
En dag Boris kommer hjem, dukker Melody helt bogstaveligt op på hans dørtrin, og modvilligt lukker han hende ind i hans lejlighed. Der går ikke længe, før det går op for Boris, at hun er hans diametrale modsætning – dum som en dør og tager alle hans kulsorte betragtninger til sig som sandheder. Han indvilliger dog alligevel i, at hun må blive hos ham nogen dage, men da hendes meget snerpede og meget korrekte forældre (Patricia Clarkson and Ed Begley, Jr.) ankommer til byen for at redde hende, bliver de hurtigt og ganske uforvarende trukket ind i de romantiske forviklinger…
Ganske hurtigt opdager det umage firkløver, at det med at finde kærligheden ganske enkelt er et spørgsmål om held og modet til at acceptere at … det går nok…
Fakta om filmen
International title
Whatever works
Premiere:
1. januar 2010
Genre
Komedie, Romantik
Produktionsland
USA, Frankrig
Spilletid: 92 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
Woody Allen
Skuespillere
Larry David, Adam Brooks, Lyle Kanouse, Michael McKean, Clifford Lee Dickson, Yolonda Ross
Manuskript
Woody Allen
Produktion
Gravier Productions








