Nine (2009)
Daniel Day-Lewis (”There Will Be Blood”, ”Gangs of New York”) demonstrerer nye sider af sit kolossale talent i denne filmversion af musicalen ”Nine”, der oprindelig blev sat op på Broadway i 1982 og vandt ikke mindre end fem Tony Awards. Her spiller Day-Lewis filminstruktøren Guido Contini, som – og det må man vist godt røbe – er stærkt inspireret af virkelighedens Federico Fellini, der jo selv legede med den fiktive selvbiografi i sin berømte ”8½” (læg selv til).
Handlingen udspiller sig på et tidspunkt, hvor Contini befinder sig i sit livs værste kreative og personlige krise. Kunstner, som han er, spejler han sin krise i kvinderne i sit liv: Der er hans kone (Marion Cotillard – ”La Vie en Rose”), hans elskerinde (Penélope Cruz - ”Vicky Christina Barcelona”), hans filmstjerne-muse (Nicole Kidman – ”Australia”), hans fortrolige og kostumier gennem mange år (Judi Dench – ”Quantum of Solace”), en amerikansk modejournalist (Kate Hudson – ”Bride Wars”), luderen fra hans ungdom (Stacy Ferguson – Black Eyed Peas) og hans mor (Sophia Loren –”Prêt-à-Porter”). Daniel Day-Lewis og hele det formidable kvindelige cast instrueres af Rob Marshall, der også med succes overførte ”Chicago” til filmlærredet.
Fakta om filmen
Premiere:
14. januar 2010
Genre
Musical, Romantik
Produktionsland
USA
Spilletid: 90 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
Rob Marshall
Skuespillere
Daniel Day-Lewis, Marion Cotillard, Penélope Cruz, Judi Dench, Nicole Kidman
Manuskript
Michael Tolkin, Anthony Minghella, Arthur Kopit
Produktion
Relativity Media, Weinstein Company, The

Nyheder om Nine
Bardem er udkørt.
maj 08







