Looking For Eric (2009)
“Det hele startede med en smuk aflevering fra Eric Cantona...”
Postbuddet Erics liv er bare noget rod lige nu. Familielivet er kaotisk, han kan ikke styre sine stedsønner, og så står der en kæmpe cementblander i forhaven. Men det, som optager Eric allermest, er, hvorvidt han har mod nok til at opsøge Lily, kvinden, som han elskede for tredive år siden? Erics fodbold-venner prøver på alle mulige og vanvittige måder at hjælpe ham, og de mener det godt, men Eric får det bare dårligere og dårligere. Når det ser allersortest ud, er hans eneste allierede idolplakaten af fodboldhelten Eric Cantona. Cantona bliver Erics eneste sande ven – hans imaginære ven, der fra tid til anden dukker op og udfordrer det fortabte postbud til at møde fortiden og se den i øjnene. Som Cantona siger: ”Den, der er bange for at kaste terningen, kommer aldrig til at slå en sekser.”
Fakta om filmen
International title
Looking for Eric
Premiere:
2. oktober 2009
Genre
Drama, Sport
Produktionsland
Belgien, Frankrig, Italien, UK
Spilletid: 116 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
Ken Loach
Skuespillere
Steve Evets, Eric Cantona, Stephanie Bishop, Gerard Kearns, Stefan Gumbs
Manuskript
Paul Laverty
Produktion
BIM








