Couples Retreat (2009)
Turkise bølger slikker de kridhvide sandstrande,
hvor gæsterne kan hvile under palmerne med
deres drinks, eller de kan forlyste sig med dykning
eller vandscootere. Eden West er det ideelle sted
for par at finde kærlighedsgløden igen. Men de fire
par fra Midtvesten får sig noget af en overraskelse,
da de opdager, at der er en slange i deres Paradis,
den verdensberømte ’par-hvisker’ (ja – du ved,
hvad en heste-hvisker er, ikke?) Monsieur Marcel.
Og en klausul i deres pakkerejse, der tvinger dem
til at deltage i Marcels noget særprægede parterapi.
Offentlig nøgenhed, svømmeture med hajer, grænseoverskridende
yoga (nå ja – instruktøren er ret
grænseoverskridende). Hvis de ikke havde brug
for parterapi, da de ankom til det tropiske paradis…
så får de det nu!
Vince Vaughn og Malin Akerman, Jason Bateman
og Kristen Bell, Jon Favreau og Kristin David
samt Faizon Love og Kali Hawk spiller de fire
meget forskellige par, der får deres kærlighedsliv
vendt på hovedet af Jean Reno i ”Parterapi i Paradis”.
Men man må indrømme, at baggrunden er
enestående pæn i Peter Billingsleys komiske rejsebrochure
fra Fransk Polynesien.
Fakta om filmen
Premiere:
4. december 2009
Genre
Komedie
Produktionsland
USA
Spilletid: 107 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
Peter Billingsley
Skuespillere
Malin Akerman, Vince Vaughn, Kristin Davies, Jon Favreau
Manuskript
Jon Favreau, Vince Vaughn
Produktion
Universal Pictures, Wild West Picture Show Productions, Relativity Media, Stuber Productions








