The Unborn (2008)
”Jumpy vil fødes nu!” Ordene kommer ud af munden på den lille dreng, Casey er babysitter for, men budskabet stammer fra et helt andet sted. Casey har længe lidt af mareridt, hvori der optræder en lille dreng med mørke, indsunkne øjne og et barnefoster, der virker skræmmende på hende. Og der er skygger nok i hendes fortid med en mor, der begik selvmord, da hun var lille – hun skulle bare vide, hvor langt skyggerne rækker tilbage.
Da Casey graver dybere i sagen, viser det sig nemlig, at hun og hendes familie, der har en tradition for tvillingefødsler, bliver forfulgt af en ånd – en ’dybbuk’ – der er for ond til at komme i himlen, og som derfor gør alt for at komme tilbage. Tilbage i en levende krop. Tilbage via en spejling. Og hvad andet er en tvilling end den perfekte spejling?
David S. Goyer spinder et net af uhygge over en fredelig forstad med sin fabel om tvillinger, nazistiske eksperimenter og jødisk mystik. Odette Yustman spiller den forfulgte Casey, mens Gary Oldman optræder som hendes støtte Rabbiner Sendak.
Fakta om filmen
Premiere:
13. marts 2009
Genre
Gyser, Thriller
Produktionsland
USA
Spilletid: 87 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
David Goyer
Skuespillere
Odette Yustman, Gary Oldman, Meagan Good, Jane Alexander
Manuskript
David Goyer
Produktion
Michael Bay








