The Eye (2008)
Sydney Wells (Jessica Alba) er en ung, succesfuld koncertviolinist. Hun har været blind det meste af sit liv efter en tragisk hændelse i barndommen, men nu har hun mulighed for at genvinde sit syn via en dobbelt hornhinde transplantation - en operation, hun har ventet på i flere år.
Efter en vellykket tranplantation hjælper øjenlægen Dr. Paul Falkner (Alessandro Nivola) Sydney med den svære omstilling og med god støtte fra sin søster Helen (Parker Posey) lærer Sydney igen at se.
Men glæden ved at få synet tilbage er kort, da uforklarlige skygger og frygtelige objekter begynder at vise sig for Sydney.
Skyldes synsforstyrrelserne den svære overgang fra blind til seende, er det noget Sydney forestiller sig eller er der tale om noget skræmmende virkeligt?
Venner og familie begynder at frygte for Sydneys mentale tilstand, men Sydney er overbevist om, at hendes anonyme hornhindedonor har givet hende evnen til at se ind i en uhyggelig og mørk verden, som kun hun kan se.
Fakta om filmen
Udgivelse:
5. august 2008
Genre
Gyser, Thriller
Produktionsland
USA
Spilletid: 97 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
David Moreau, Xavier Palud
Skuespillere
Jessica Alba, Alessandro Nivola, Parker Posey, Rachel Ticotin, Rade Serbedzija, Chloe Moretz, Tamlyn Tomita, Aaron Paul, Tegan Moss, Kathleen LaGue
Manuskript
, Sebastian Gutierrez








