Sommertid (2008)
Tre søskende i fyrrerne ankommer – med pårørende og poder på slæb - hos deres gamle mor (Edith Scob) i det idylliske landhus, hvor de kom så ofte, da de selv var børn. Adrienne (Juliette Binoche) er succesrig tøjdesigner i New York, Frédéric (Charles Berling) er økonom og lærer i Paris, mens Jérémie (Jérémie Renier) ernærer sig som entreprenør i Kina. Sommerens familietræf viser sig at blive moderens sidste, og snart bliver søskendeflokken vidne til deres fælles erindringsgods’ forsvinden, for de kan ikke blive enige om at beholde hendes efterladte ejendele – inklusive en række kostbare kunstværker og antikviteter. Olivier Assayas har på det seneste udfoldet sig i kraftfulde genrefilm, men denne her er klassisk fransk: Et modent, subtilt og stilfærdigt gribende drama om moral, samvittighed, tidens tand og blodets bånd.
Fakta om filmen
International title
L'Heure d'été
Premiere:
28. august 2009
Genre
Drama
Produktionsland
Frankrig
Spilletid: 102 minutter
Credits
Instruktion
Olivier Assayas
Skuespillere
Juliette Binoche, Charles Berling, Jérémie Renier








