Role Models (2008)
Drengerøven Wheeler, der ikke har andet end sprut og piger i hovedet, og hans mavesure kollega Danny, hvis kæreste lige har slået op med ham, er måske ikke de mest indlysende rollemodeller for børn og unge, men efter et færdselsuheld er det enten det eller fængsel. Efter den første dag med deres ’lillebrødre’ i organisationen Stærke Hænder, er de måske indstillet på at vælge fængsel alligevel.
Danny skal tage sig af en indadvendt teenager, der kun rigtigt interesserer sig for sin hobby som stolt ridder i rollespilsforeningen LAIRE, mens Wheeler får sin sag for med en 11-årig med et sprog som en gangsta-rapper. Ikke overraskende går børnene snart Danny og Wheeler på nerverne – kun overgået af, hvor meget de pisser hinanden af.
Seann William Scott og Paul Rudd spiller de to rollemodeller, der måske selv lærer mere af deres straf end børnene i ”Role Models”, der er instrueret af David Wain. På rollelisten finder man endvidere Christopher Mintz-Plasse, Elizabeth Banks og Jane Lynch.
Fakta om filmen
Premiere:
27. februar 2009
Genre
Komedie
Produktionsland
USA
Spilletid: 99 minutter
Officielt website
Credits
Instruktion
David Wain
Skuespillere
Seann Scott, Paul Rudd
Manuskript
Paul Rudd, David Wain, Ken Marino, Timothy Dowling, William Blake Herron








