Freedom writers (2007)
Erin Gruwell ankommer til Wilson High School med de højeste idealer. Hun vil gerne gøre en forskel især for de børn, der kommer fra de fattige kvarterer, med problemer i familien.
De mere erfarne lærere ryster på hovedet - man skal ikke have for høje forventninger til eleverne i klasse 203 - dem der ikke kan undervises.
Erin mødes med en mur af ligegyldighed. Eleverne vender hende ryggen. Og vender indbyrdes hinanden ryggen i kliker defineret af race og bandetilhørsforhold.
Det går op for Erin, at eleverne ikke forstår hende - og at hun heller ikke forstår dem.
Da hun begynder at lytte til deres beretninger fra dele af Los Angeles, der nærmer sig borgerkrigslignende tilstande, sker der en forandring.
Hun tager dem alvorligt, og langsomt, men sikkert begynder de at tro på, at de har en fremtid ud over at overleve. Og at den fremtid går gennem uddannelse.
Fakta om filmen
Udgivelse:
18. maj 2007
Genre
Drama
Spilletid: 123 minutter
Credits
Instruktion
Richard LaGravenese, Richard LaGravenese
Skuespillere
Hilary Swank, Patrick Dempsey, Scott Glenn, Imelda Staunton, April L. Hernandez, Kristin Herrera, Mario, Jacklyn Ngan, Sergio Montalvo, Jason Finn
Manuskript
Richard LaGravenese








